RealBridge

Online Bridge

Aarhus Bridgeklub vil under Corona-nedlukningen tilbyde forskellige online turneringer.

Vi har tidligere gjort det via BBO, men prøver nu med RealBridge.

Der bliver forskellige turneringsformer i underklubberne.
Indtil videre med en slags åbent hus, hvor man bare “møder op” med sin makker.

RealBridge er anderledes end BBO. Man skal ikke oprette sig som bruger, men bare klikke på et link, som giver adgang til en specifik turnering. Der er heller ingen forudgående tilmelding.

Via linket “kommende events” på hjemmesiden vil der være et ‘link’ til turneringen, som man skal klikke på (normalt mellem 18:30 og 18:50) før turneringen starter.

Når man “trykker på” linket, får man en login side, hvor man skriver sit rigtige navn, og udfylder rubrikken ID med sit DBF-nr. Det er vigtigt at man udfylder felterne med de rigtige oplysninger, da de vil blive brugt til handicapberegning og tildeling af Mesterpoint.

Herefter kommer man til lobbyen. Man sætter sig på en ledig plads (tryk på en tom stol), og makkeren sætter sig overfor. Man kan nu snakke med makkeren og evt. andre ved bordet. Hvis man ikke har en makker kan man bare sætte sig og, hvorefter TL vil hjælpe med at finde en makker.

Via ikonet et sted nederst som ligner et tandhjul, kan man foretage justeringer af skærmens udseende, samt f.eks. om man skal klikke 1 eller 2 gange for at melde eller spille et kort. Man kan eksperimentere frem og tilbage uden konsekvenser, indtil man finder det er passer en bedst.

Man kan spille på PC, bærbar eller tablet (ikke på smartphone). Det er vigtigt at man har højtaler og mikrofon tilknyttet og helst også Webcam (det er indbygget i de fleste bærbare og tabletter). Man kan benytte de fleste webbrowsere, dog ikke ældre versioner af Explorer, og på Mac IPad skal man benytte Safari.

Efter turneringen er lukket, kan man bruge turneringslinket til at se resultaterne.

Se også: Check af kamera og mikrofon inden du melder dig til turnering (åbner nyt vindue)

Se også: Udførlig dansksproget vejledning i brug af RealBridge (åbner nyt vindue)

Se også: Gode råd om valg af browser afhængigt af hardware (åbner nyt vindue)

Gode råd ved tekniske problemer:

  • Ryk tættere på wi-fi routeren; hvis muligt: forbind router og computer med et netværkskabel.
  • Sørg for at have device tilsluttet el-net – ikke batteri
  • Sørg for ventilation under pc’en (hvis bærbar)
  • Luk andre programmer
  • Ajourfør software
  • Tryk på ikonet med to bøjede pile i en cirkel undervejs i turneringen
  • Genindlæs siden i browseren

 

Links til klubbens turneringer på  RealBridge: